Søg i denne blog

onsdag den 27. oktober 2010

Betegnelsen graphic novel blev i 1960'erne indført, som et forsøg på at skelne de lange, seriøse, kunstneriske og mere litterære tegneserier, fra dem der havde betegnelsen comic books som mange forbinder med især børnetegneserier og superheltetegneserier.
Det er desværre sådan at man på bibliotekerne ofte mangler plads til at sætte de grafiske romaner for sig. De bliver tit sat sammen med tegneserier og ofte i børneafdelingen. Hvilket er synd og skam, da de ofte er seriøse, og har voksent indhold. Et rigtigt godt eksempel er Persepolis - Min Iranske Barndom og Teheran tur-retur, som er en selvbiografi skrevet af Marjane Satrapi. Men som desværre ofte ender i tegneseriekrybberne.
Flere kendte forfattere har skrevet grafiske romaner for eksempel Paul Auster’s City of Glass blev genudgivet som en eksperimentel grafisk novelle i 1994 og udgivet som City of Glass: The Graphic Novel


Neil Gaiman som er en kendt engelsk forfatter, har blandt andet har skrevet flere noveller, skrevet manuskripter både til tv og film. Derudover har han skrevet adskillige tegneserier samt grafiske romaner, blandt andet Coraline






Gunnerkrigg Court af Tom Siddell er også et rigtigt godt eksempel på en nyere grafisk roman. Det jeg især godt kan lide ved den, er at Siddell vælger at tegne sine hovedpersoner på en alderssvarende måde. Bogen startede som en online novel og er siden blevet udgivet som grafisk novelle. Der findes en veludbygget hjemmeside til serien Gunnerkrigg Court



I øjeblikket udstiller vi en del af vores grafiske romaner, så kom forbi og lån en. Du vil blive et bedre menneske……
/Pia

Ingen kommentarer:

Send en kommentar